Snyd dig brun med spray tan eller god selvbruner

spray-tan-vaeske-selvbruner-3

”Vinteren varer næsten lige så lang tid som den sidste istid!”

Kender du den fornemmelse?

Det kan i hvert fald godt føles sådan, når det bliver januar/februar måned. Det føles nærmest som årtier siden, at man har nydt solens stråler, solens varme og ikke mindst solens brunende effekt i ansigtet og på kroppen.

Og din hudfarve bliver tapethvid og længes desperat efter en flot brun sommerkulør.

Går man bare en lille smule op i sig selv og sit udseende (og hvem gør ikke det – ærligt?), så er det, der gør den største forskel på ”lækkerhedsskalaen” helt sikkert en flot sommerbrun farve.

At tabe de ønskede 4 kilo, at håret bliver 12 cm længere, at maven bliver trænet lidt mere flad er selvfølgelig også noget, der slår kraftigt ud på førnævnte skala. Men det tager tid! Det gør det ikke at blive lækker brun – ikke med en god selvbruner skum i hvert fald.

Den brune farve gør en stor forskel

At få en flot brun farve gør bare så stor forskel – både på dit ydre velvære og dit indre velvære. Og uanset om du bare skal ned og træne (hvor man jo typisk skruer kraftigt ned for brug af makeup), du skal på arbejde eller ud med vennerne, så slår en lækker brun farve bare igennem.

Det er rent faktisk den hurtigste slankekur og makeup på en gang. Du ser bare lidt slankere og lidt mere lækker ud, når du er brun.

Der er 2 hurtige metoder til at blive hurtig brun på:

  • Spray tan – her bruges der typisk en lækker parabenefri spray tan væske. Den sprayes på, og skal typisk sidde i 8 timer inden, du vasker den af.
  • Selvbruner spray, skum eller creme – det kan du gøre derhjemme. Farven bliver ligesom med spray tan rigtig flot, men det holder ikke helt så længe som spray tan.

En spray tan behandling koster typisk 150 – 250 kr. Der er efterhånden saloner i alle byer, og det er anbefalelsesværdigt at bestille tid. Vær opmærksom på at der kan være stor forskel på, hvor gode dem der sprayer dig er. Sørg for at finde en, der har været på et kursus og har lavet mange spraytan behandlinger.

Der er selvfølgelig mange typer selvbrunere, ligesom der er mange brands og mærker at vælge imellem. Prismæssigt ligger de typisk fra 50 k. på tilbud og op til 400 kr. i f.eks. Matas.

Kvaliteten af de forskellige selvbruner produkter varierer meget, ligesom der er stor forskel på farven og intensiteten af den. Her kommer du nok til at prøve dig lidt frem – eller lytte til anbefalinger fra f.eks. bloggen her eller andre bloggere. Der findes også diverse selvbruner test, du kan finde på nettet.

Selvbruner tips

Du kan have købt verdens bedste selvbruner produkt, men hvis du ikke forbereder dig ordentligt eller påfører den rigtigt, kommer det til at se skidt ud. Her er nogle tips:

  • Brug en skrubbehandske eller skrubbecreme i badet inden du skal bruge din selvbruner spray eller skum. På den måde fjerner du døde hudceller, og din tan vil holde meget længere. Du får også en mere jævn og ensartet flot brun farve
  • Brug en selvbruner handske, til påføring af self tan skum. Det sparer dig for at få brune håndflader. Påfør med cirkulære bevægelser
  • Lad selvbruneren sidde i 5 minutter efter, at du har kommet den på. På den måde når den lige at tørre lidt ind, inden du tager tøj på og måske kommer til at gnide lidt på det.
  • Tag noget løsthængende tøj på umiddelbar efter din behandling. Så undgår det at få striber fra f.eks. stramme jeans, der gnider mod huden og din selvbrunerfarve.
  • Hold din brune farve vedlige. Vent ikke til farven er forsvundet med at påføre igen. Derved skal du faktisk bruge mindre af produktet, og du går ikke ”op og ned” i kulør hele tiden.

Ufarligt og billigere end spray tan

Og giv den så bare gas med selvbruneren. Det er en 100% ufarlig måde at få en lækker brun farve på, og man ser bare lidt mere lækker og frisk ud, når man har en gylden tan. En spray tan behandling er selvfølgelig også en mulighed, men finder du et godt produkt, så er en ”hjemmebehandling” med tan in a can eller selvbruner skum altså lige så flot!

Og så er det væsentligt billigere. Du giver hurtigt 200 – 250 kr. for en spray tan behandling i en salon nede i byen, men der nemt kan være til 3 – 4 behandlinger i en selvbruner skum til måske 150 kr.

Tue

One thought on “Snyd dig brun med spray tan eller god selvbruner

  1. Sofie says:

    Vil man sikre sig et virkelig godt resultat kan jeg anbefale http://www.spraytan-kolding.dk
    De har hele 4 forskellige farver og vælge imellem og har samarbejde med blandt andet Copenhagentan. Som er de førende inden for alt hvad der har med spraytan behandlinger og gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *